Af Hanne Vibeke Hjerm Rask og Simone Straarup Weberg

Det er en onsdag aften i oktober og vi mødes ved Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Selvom klokken kun er 18, er der allerede mørkt udenfor og gaden er mennesketom. Der ligger en lille aflang bygning til venstre for porten inde på pladsen. Ude foran er der et skilt, som viser, at vi er kommet det rigtige sted hen. På Onkel Dannys Plads 3 er det sidste åbningsaften for udstillingen Other worlds af Diaspora Dreams. Udstillingen begynder i det øjeblik, vi træder ind i bygningen, hvor vi bliver mødt af et orange maleri, som skildrer en dreng uden ansigt. Drengen står foran en mur, som er skarpt opdelt af en lys og en mørk side. Drengen læner sig op ad det sted på muren, hvor farverne mødes. Other Worlds består af malerier, tryk på stof, billeder og videomateriale, som er udstillet på en lille gang og to lokaler; et for hver ende ad gangen.

 

Diaspora Dreams er et kunstnerisk og drømmende univers, hvor sorte og asiatiske minoritetskunstnere udtrykker deres følelser og oplevelser af at være en minoritet i norden: Because we believe in the power of the ability to dream, dreaming as a way of connecting to our heritage and the dreams’ ability to affect our reality (www.instagram.com/diasporadreams_/). Kunstnerne formidler gennem kunst, prosa og et kreativt fællesskab kompleksiteten af at føle sig forbundet til og kalde mere end ét sted for hjem. De deler sårbart, hvordan det er at føle sig fremmede i kontekster, som også føles hjemlige.

Stop op, og lyt til diasporaens stemmer

Det mest fremtrædende værk er en videooptagelse af en faldefærdig bro, hvor vinden får et løst stykke træ til at gynge frem og tilbage centralt i billedet. Værket træder frem, da videoen vises på et stykke løst hvidt stof, som oplyser den ene væg. På den modsatrettede væg er der en bænk, hvor vi begge sætter os. En mild stemme, der på engelsk fortæller om sit liv og minder om sin afdøde mor, fylder lokalet. Kvinden er kinesisk-amerikaner. Hun har boet i New York i størstedelen af sit liv, men er for nyligt flyttet til Sverige. I hjørnet af lokalet er der et andet værk, der består af billeder og videoklip med lyd, hvor man selv skal trykke start på en lille skærm og holde et telefonrør op til øret. Opstillingen af værkerne er med til, at vi begge bliver draget af det store værk på væggen. Bænken er en invitation til at stoppe op og lytte; at tage sig tid til at fordybe sig i kunstnerens fortællinger om sin mor og de kinesiske fællesskaber, som de begge var en del af i New York. Minderne udtrykker kompleksiteten af at være tæt forbundet til flere kulturer, for hvor hører man så egentlig til? This project celebrates these personal sanctuaries (…) where your identity is not just accepted but celebrated (www.instagram.com/diasporadreams_/). I en verden præget af binære forståelser af mennesker og identitet, kan det være svært at bryde med de forventninger, som omverden har til en. Værkerne i Other Worlds udtrykker en form for opgør mod netop den stigmatisering, marginalisering og polarisering minoriteter kan opleve i samfundet (Petersen og Schramm 2016).

Tidligere på semesteret var vi på Nationalmuseet, hvor vi var inde og se udstillingen Stemmer fra kolonierne. Udstillingen, som formidlede koloniseringens glemte stemmer, rørte os begge. Vi følte et ansvar for at lytte, blandt andet på grund af vores egne privilegier, hvor vi som etniske danskere uproblematisk blender ind i de fleste omgivelser. Vi har ikke følt os udstillet på grund af vores etnicitet eller været usikre på, hvor vi har hjemme. På denne onsdag aften i oktober, føler vi tilsvarende et ansvar for at lytte til kvindens stemme og værkernes fortællinger. Diaspora Dreams er et univers, hvor der er plads til forhandling og gentænkning af det binære, og hvor ens identitet formes ud fra andre normer end de dominerende i samfundet. Et rum der kan åbne op for forståelsen af verden på en ny måde (Petersen og Schramm 2016): it’s about having roots connected to places far away from home and the inticrate tapestry of emotions that can create within you (…) This project is created to be a space for all of these emotions (www.instagram.com/diasporadreams_/).

Frihed til at drømme, men blot for en stund?

Det er gratis at komme ind og se Other Worlds, og tage del i udstillingens univers, hvor kunsternes værker udtrykker drømme om en anden verden, hvor identitet og tilhørsforhold er mere svævende og frit. Men blot for en stund. Udenfor den lille aflange bygning på Onkel Dannys Plads venter den virkelige verden. Udstillingen har hertil kun åbent i fem dage i løbet af oktober måned, og vi undrer os over, hvorfor udstillingen kun har åbent i så få dage? Er det et bevidst valg? Eller er det på grund af praktiske årsager, som økonomi eller bevilling? Vi finder nok aldrig ud af hvorfor, og med fare for at overanalysere en simpel forklaring som økonomi, er denne begrænsede mulighed for at se udstillingen, med til at understrege Diaspora Dreams drømmende univers. Der opstår en intimitet og et øjebliksbillede af en anden verden, som næsten føles som en drøm.

Værkerne i Other Worlds er lavet af Adrienne Hayden, C. Grace Chang, Alma Akua, Mathias Didia, Taja Vaetoru, Kihwa-Endale og Esther Irakoze. Der er en QR-kode ved alle kunstværkerne, som desværre ikke virker, da tilladelserne til koderne er udløbet. Det er derfor ikke muligt at finde ud af, hvilke tanker der er bag værkerne og hvad værkerne symboliserer. Det ærgrer os begge, da netop et indblik i kunstnerne og deres livsverden kan skabe en større sammenhæng mellem værkernes meget forskellige udtryk. Det kan dog også være os, som har misforstået udstillingens præmis. Værkerne udtrykker alle en anden verden, og det er måske ikke meningen, at der skal skabes et kollektivt udtryk. Måske er vi forblændet af de mere klassiske museumsopstillinger, hvor der ofte følger en beskrivelse med værkerne, en overordnet tematik eller en kronologisk tidslinje. Måske viser Other Worlds helt konkret forskellige verdener, og skaber et rum, hvor vi ikke behøver at mødes i vores ligheder, men netop i vores forskelle. Et rum, hvor forskelle anerkendes og rummes side om side på de ellers hvide, ensfarvede vægge.

Da vi går fra udstillingen, er det med blandede følelser. Værkerne var enkeltstående smukke, men vi blev ikke betaget af udstillingens udtryk som helhed. Vi er dog fortsat meget betaget af Diaspora Dreams vision og drømmende univers. Der er ingen tvivl om, at Diaspora Dreams er et kunstnerisk univers, som er betydningsfuldt. Diaspora Dreams er et sted, hvor sorte og asiatiske minoritetskunstnere har mulighed for at udtrykke sig frit. Der er ingen regler eller forventninger, men plads til at drømme. Drømme som måske en dag kan blive til virkelighed.

Kilder

Artikel

Petersen, A. R., & Schramm, M. (2016). Postmigration: Mod et nyt kritisk perspektiv på migration og kultur. Kultur & Klasse. Kulturkritik nu: Årgang 44, nummer 122. Side 181–200. https://tidsskrift.dk/kok/article/view/25052/21977.

Hjemmesider

Diasporadreams_. Today’s opening reception ✨Other Worlds by @diasporadreams_ at @odp3_cph ✨. Diaspora Dreams. https://www.instagram.com/p/DBUO3ngs2yJ/. Sidst lokaliseret d. 30. November 2024.

Diasporadreams_. Welcome to the Diaspora Dreams universe. Diaspora Dreams. https://www.instagram.com/p/Cyye7P3N9Nn/?img_index=2. Sidst lokaliseret d. 30. November 2024.