Af Anna Frid Darré og Lasse Ringø Hansen

Udstillingen “Bag guvernørens spejle” tager os med ind i Peter von Scholtens verden på de tidligere Dansk Vestindiske Øer (nu US Virgin Islands) og viser hans møblement. Udstillingen er opført på Christiansborg Slot og kan opleves fra d. 16. september til 17. december.

Allerede inden besøget starter, sætter Christiansborg Slot forventningerne højt, når de i omtalen af udstillingen på deres website benytter beskrivelser som ‘Spejl dig i historien’, ‘Christiansborg Slot forvandles til Guvernørbolig’ og ‘De vestindiske møbler afslører bagsiden af kolonitiden’. At spejle sig i Danmarks koloniale fortid, virker som udgangspunkt ikke som en rar oplevelse for den besøgende. Men er det overhovedet muligt? Kan vi forstå historien bedre ved at se på Peter von Scholtens møblement? Ved at spejle os i denne del af Danmarks koloniale fortid? Og er det denne del af kolonitiden, vi burde spejle os i? Det var med disse tanker og spørgsmål, vi besøgte udstillingen.

En rejse gennem de kongelige balsale til de varme aftener på St. Croix

Udstillingen starter i balsalen, hvor der på rækker er sat spejle. Med den klassiske musik i baggrunden får man en fornemmelse af de fester, der blev afholdt på von Scholtens tid. Spejlene sætter gang i tankerne om, hvordan kolonitiden er blevet genfortalt og fremstillet. Samtidig giver de os en fornemmelse af tidens rum: at kunne spejle sig i fortiden.

Det efterfølgende rum er meget kontrastfyldt til udstillingens første, da man træder ind i et mørkt rum med stemningslyde fra De Vestindiske Øer med lyden af fugle, insekter og havbrise. Den store kontrast fra balsalen til en aften på St. Croix virkede for os forvirrende, og det tog lidt tid, før vi forstod, at der nu havde været et skift i tid og rum.

 

Således fortsætter udstillingen ind i det næste rum, hvor der i biblioteket er udstillet møbler fra von Scholtens hjem samt et glasmontre med termitter og et med vin fra De Vestindiske Øer. Til rummet beskrives det, hvordan klimaet stod i kontrast til de danske, hvilket resulterede i sygdomme blandt de danske beboere og ødelagte møbler – endnu en anderledes fortælling der igen står i kontrast til de forrige rum. De lidt skæve fortællinger om von Scholtens møblement fortsætter i resten af udstillingen. Men hvad med slavernes ‘spejle’?

Det er først i det tredje rum, at slavernes historie begynder at blive fortalt. I den ene ende af rummet står der et bord med et net omkring med dertilhørende lyde af myg. Dette skal fortælle os om koloniherrernes forsøg på at undgå de mange sygdomme, der kunne ramme. I modsatte ende står slavernes oprør beskrevet med fortællingen om deres brug af redskaberne fra sukkermarkerne til oprøret mod koloniherrerne. Knivene fik derved en modsat funktion end først forventet: fra fremstillingen i Danmark med formålet om deres brug i markerne til et oprør mod kolonimagten. Rummet er derfor i sig selv kontrastfyldt med fortællingen om sygdomsplager til knivenes funktion under oprøret.

Taffelsalen fortæller både minoritetens og majoritetens historie. Oprøret er i den ene ende af salen fortalt gennem det knuste porcelæn. Her er der i glasmontrer vist ødelagt porcelæn med en beskrivelse om ’de mange spor af danskere på øerne’. Her fremgår fortællingen om de mange skår af det kongelige porcelæn, der den dag i dag stadig kan findes på De Vestindiske Øer. Ved siden af beskrivelsen er fortællingen om kunstneren La Vaughn Belle, der samler og udstiller skårene til minde om kolonitiden med fortællingen om den stadig synlige kolonitid på øerne. Den modsatte ende af Taffelsalen rummer montre med konkylier fra De Vestindiske Øer. Beskrivelsen dertil omhandler fortællingen om von Scholtens medbragte konkylier til den danske konge samt slavernes brug af konkylier “tutu” der brugtes som et signal til at starte arbejdet i markerne og senere skulle få en funktion under oprøret.

Udstillingens placering på Christiansborg Slot er i sig selv interessant. Peter von Scholtens nære relation til Kong Frederik den 6. gjorde nemlig, at von Scholten sad tungt på Guvernørposten. Da slaveriet ophører, og von Scholten vender hjem til Danmark, bliver hans møblement sendt tilbage til Christiansborg, der er under opbygning efter branden i 1884. Her skal møblementet pryde de store sale på Christiansborg Slot. På denne måde bliver det symbolsk, at udstillingen netop skal befinde sig på Christiansborg Slot. Møblementet er vendt hjem – igen.

Når vi spejler os i historien igennem udstillingen ‘Bag guvernørens spejle’, bliver vi til en vis grad udfordret på vores koloniale fortid. Møblementet i sig selv fortæller en interessant historie, som ikke mange koloniudstillinger giver. Dog er der modstridende ‘spejle’, når vi går igennem udstillingen. Majoritets- og minoritets historier blænder sammen i de i forvejen historiske lokaler uden at give den fulde historie. Udstillingen efterlader derfor en skæv fortælling om von Scholtens liv på De Vestindiske Øer, som dog sætter tankerne i gang om dansk kolonihistorie.