Kærlighed i Det Flyvende Spaghettimonsters tid

Kærlighed i Det Flyvende Spaghettimonsters tid

Af Bjørn Nielsen

Religionsspot eller religiøst alternativ? Afbildning af Spaghettimonstret i et ømt øjeblik med Adam (Arne Niklas Jansson, Wikipedia).

Arrrrrrrgh!”. Salen genlød af entusiastiske råb fra de tilstedeværende pirater, som alle gjorde en brav indsats for at lyde som gamle søulke, mens de viftede med ballonsværd og plasticsabler for at hylde brudeparret. Set udefra kunne festlighederne sikkert minde om et liverollespil baseret på Pirates of the Caribbean, der var ved at nå sit klimaks, men dette var ikke skuespil. Derimod var det kulminationen på en ceremoni: et bryllup i Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster som fandt sted en grå oktoberdag på Nordsjælland. Indenfor i den store festsal var der dog alt andet end gråt. Midt i virvaret af ballonvåben, udstoppede papegøjer, falske overskæg og andre pirat-accessories stod Pastor Farian og de to matroser, der skulle giftes. Pastoren, en midaldrende mand som til daglig er softwareudvikler, var iklædt sit stiveste pirat-outfit og proklamerede stolt, at dette var det første danske bryllup i kirkens historie. Han talte om ægteskabets pligter og op- og nedture, kyndigt flettet ind i sømandsmetaforer, under sporadiske ”aargh”-udbrud fra de bifaldende pirater. Til sidst bad han brudeparret forene deres livstråde ved at lade dem binde deres hænder sammen (i sejlgarn, naturligvis), hvorefter han, med Spaghettimonstret og en andægtig samling pirater som vidner, erklærede dem for rette ægtefolk at være.

Pastor Farian flankeret af brudeparret.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg var noget skeptisk, da jeg modtog en invitation til et bryllup, der skulle forestås af en præst fra Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster. Adskillige spørgsmål trængte sig på: Hvordan gør man? Hvad tager man på? Og måske først og fremmest: Hvad er det? Efter brylluppet er jeg stadig ikke sikker på at have svarene på disse spørgsmål (bortset fra beklædningsdelen), men min skepsis er afløst af interesse. Et besøg på kirkens hjemmeside afslører, at trosretningen blev grundlagt i 2005 af amerikaneren Bobby Henderson. Det skete som reaktion på indførelsen af undervisning i kreationisme på folkeskoler i Kansas på lige fod med evolutionsteori. Hvad der dog oprindeligt var tænkt som et humoristisk modsvar på religiøs fundamentalisme udviklede sig hurtigt til et egentligt trossamfund, der som internetfænomen spredte sig globalt. Centralt i troen står Spaghettimonstret, som er usynligt og har skabt universet. Paradiset består af en ølvulkan og en stripperfabrik, og så har man en pudsig fascination af pirater. Kirken er et klart opgør med dogmatiske religioner og er derfor, ifølge kirkens hjemmeside, fuldstændig dogmefri – ikke engang piratbeklædningen er påbudt. Og der er vægt bag ordene: Kirkens medlemmer forventes at sætte viden over tro og være modstandere af ”fjollede ting gjort i religionens navn”, som hjemmesiden også nævner.

Men et trossamfund med en piratfetich og en ølvulkan (hvad det så end er), der helliggør et monster af spaghetti, virker netop det: fjollet. Festligt, bevares, men fjollet. Og det synes en smule paradoksalt med en sådan anti-religiøs religion. Kan man overhoved kalde fænomenet en religion, når det er blottet for dogmer, ritualer og seriøsitet? Kan manglen på seriøsitet ligefrem blive blasfemisk? Omvendt er det ikke just svært at se problemet, hvis religion skal defineres af dogmetunge retningslinjer for livet og besiddelsen af stålfast tro på (ofte meget lidet humoristiske) guddomme. Guddomme hvis jordiske stedfortrædere gang på gang dæmoniserer minoritetsgrupper eller kalder til krig mod kontrakanonisk livssyn. Er en trosretning, hvis fundamentalistiske gren kun kan medføre bedre årsregnskaber for diverse spøg og skæmt-butikker, så ikke at foretrække?

Pastor Farian tog adskillige billeder i løbet af aftenen, så han kunne vise dem frem på kirkens generalforsamling dagen efter. Foto: Pastor Farian.

De spørgsmål skal denne blog ikke besvare, men faktum er dog, at Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster ikke har opnået status som anerkendt trossamfund i Danmark (endnu, som Pastor Farian understregede). Uanset om kirken kan kategoriseres som religion eller ej, så tilbyder den uanfægteligt et sammenhold præget af jovialitet, festlighed og en frimodig omgang med ellers ganske tunge emner. Og hvordan forholder kirken sig så til tilværelsen? Ifølge Pastor Farian, som brugte et par minutter under vielsen til at oplyse de uindviede, handler troen (udover en glæde for pirater, rom og nærende spaghetti) blot om almen humanisme. At tro på det gode, gøre det gode og have lidt sjov imens man gør det. Og så er det op til den enkelte at fortolke dette på en ganske udogmatisk vis.

Bloggeren og ledsager på vej til bryllup.

Comments are closed.